Pyha nu er jeg ved at have overblik igen. Har lige bestilt mad til barnedåb, som vi skal holde om 3 uger, og selvom jeg går hjemme på barsel, så synes jeg, at jeg har hænderne fulde og der er mange ting vi skal have styr på til barnedåben. Da vores lille guldklump skal døbes kl. 9, så har vi bestilt brunch og en ordentlig gang pandekager, da der kommer mange børn med. Det er samme sted fra, som vi fik mad til vores bryllup, og det var super godt. Nu mangler så alt det man ikke kan ordne før lige i sidste øjeblik, men vi når det vel.