Så er det idag min mor får nøglerne til sit nye hus, som hun har købt efter, at hun er blevet alene, da min far desværre døde af kræft for 5 år siden, og det hus de har boet i i 41 år, er blevet alt for stort og der er for meget at holde for hende.
Jeg skal mødes med hende derude i eftermiddag, og jeg er super spændt på at se det. Hun har lidt svært ved at overskue alt det der følger med i en hushandel og en flytning, og hun vil have sine sofaer og sofabord med, og også det store spisebord hun har i køkkenet, men vi er bare slet ikke sikre på, at hun kan have de store møbler i det nye noget mindre hus, men nu hun har adgang til det nye hus, kan vi bedre måle op.
Kan nu godt forstå, at hun er lidt forvirret og lidt trist også, for det er en afslutning på noget men også en begyndelse på noget nyt.